Autodesk Forma – nyheder, tips og tricks
Dette webinar gennemgår nyheder og nyttige funktioner i Autodesk Forma, Autodesks platform til digitalt samarbejde i byggeprojekter. Sessionen viser, hvordan AI, bedre datastyring og kvalitetssikring direkte i platformen kan lette arbejdet for projektteams, og hvilke tidligere efterspurgte funktioner nu er mulige.
Program
- AI Assistant og andre AI-funktioner til registreringer, fotodokumentation og informationssøgning, samt AI-agenter koblet til projektdata via MCP
- Datastyring med træk og slip af mapper, forbedret brugeradministration og overblik over adgange og rettigheder
- Kvalitetssikring med kontrolplaner og dokumentgennemgang direkte i platformen
- Projektoverblik med dashboards og rapportering som beslutningsgrundlag
- Funktioner, man måske har overset: Forma Board, tidsplanlægning i Forma Build samt tablet- og mobilfunktioner
Oplægsholdere
- Steffen Holm Sørensen, konsulent, NTI
Målgruppe
Arkitekter, ingeniører, BIM-ansvarlige, projektledere og andre, der arbejder med digitalt samarbejde i byggeprojekter, blandt andre brugere af Revit Cloud Worksharing eller Design Collaboration, der vil have mere ud af Forma.
